Bronkoskopi af hest

Nedsat præstation hos væddeløbsheste og rideheste er et almindeligt og frustrerende problem for ejer og ofte dyrlæge. Et vigtigt led i undersøgelsen af denne lidelse er en kikkertundersøgelse (bronkoskopi) af de øvre og nedre luftveje.

En af de mere almindelige årsager til nedsat præstation er strubepibning, hvor ganesejlet i den ene side hænger slapt ned og gør, at hesten ikke kan få så meget luft i lungerne, som den plejer. Den eneste sikre måde at stille diagnosen strubepibning er ved at bronkoskopere hesten.

Hesten, der har hostet igennem mere end 3 uger, er også en frustrerende patient for ejer og dyrlæge. Ved hjælp af kikkerten kan man se på luftvejene. Her er især de nedre luftveje interessante at se på. Kikkerten kan afsløre, om der står væske i luftrør eller lunger, som man ikke kan høre, når man lytter på hesten.

Hvis der er væske, kan man ved hjælp af kikkerten tage en prøve af væsken og undersøge cellesammensætningen for tegn på infektion eller allergisk reaktion (astma). Ved hjælp af bronkoskopi og cellesammensætnings-undersøgelse kan man give den rette behandling og rådgivning til at hjælpe hesten tilbage i arbejde.

Dyreklinikker der tilbyder denne behandling

Vent venligst på, at dyreklinikkerne bliver opført